Ajax er ikke rigtig til at komme udenom, når man laver moderne webapplikation, og der findes utallige frameworks der gør det nemmere at bruge teknologien.
Selv anbefaler vi, at man benytter vores eget – ASP.NET Ajax Extensions – dels fordi vi synes, det er et supereffektivt værktøj, og dels fordi det integrerer så godt til ASP.NET og følger den programmeringsmodel, man er vant til der. Desuden kan dele af det også anvendes, såfremt man benytter andre server-side teknologier end lige ASP.NET – se et eksempel her.
Denne guide giver dig en introduktion til ASP.NET Ajax, og leder dig en naturlig vej igennem teknologien, så du har gode muligheder for at vurdere, hvilke dele af frameworket der er relevante for dig, og hvordan du udnytter dem bedst muligt
Intro:
Hvis du ikke tidligere har beskæftiget dig med Ajax, eller hvis du føler, at du ikke er helt med på historikken omkring det – synes jeg, du skal starte med at læse
denne artikel, der beskriver, hvad teknologien repræsenterer, og hvad der ligger bag.
Artiklen er ikke ASP.NET Ajax specifik, og eksemplerne i artiklen kan afprøves, uden at der installeres separate frameworks. Pointen i artiklen er bestemt ikke, at man skal gøre, som der står. Men den beskriver nogle problematikker, der summerer sammen til, at det er aldeles hensigtsmæssigt at benytte sig af et eksisterende framework, så man kan trække noget af kompleksiteten ud af sin egen applikation.
Hvis du er ligeglad med den underliggende teknologi, kan du starte med at se
videoen her, der viser et par af de gode ting, som følger med, når du begynder at benytte Ajax i dine webapplikationer.
Efterfølgende kan du så se
ScottGu's video, der illustrerer nogle flere forhold omkring UpdatePanels. Den er meget seværdig.
Jeg synes, det er væsentligt, at du også tager fat i
dokumentationen. Du kan enten gøre det online eller downloade den til lokal-æsken.
Som et minumum synes jeg, du skal sørge for at læse følgende igennem:
Overblik over ASP.NET AjaxInstallation af ASP.NET AjaxIntroduktion til UpdatePanelIntroduktion til UpdateProgressIntroduktion til Timer ControlHvilket er stort set alle punkter under "
Getting Started".
Webcasts
For visse typer indhold (men bestemt ikke alle) er en video et helt uovertruffent medie - i hvert fald hvis du spørger mig. Jeg har valgt at lave et par introducerende optagelser, der viser nogle basale Ajax forhold, og også viser dig, hvordan du kommer igang med Microsoft Ajax-framework.
En lille og ikke særlig teknisk video der viser, hvorfor det kan være en god idé at benytte Ajax, og hvordan du kommer igang med ASP.NET Ajax:
Ajax - Starter
Flere muligheder med UpdatePanels (god video af Scott Gu):
MSAjax-ToDoList.wmv
Blogs
Her et par blogs der med interessante nyheder og teknisk info – uden at det går hen og bliver bitpillerier.
Blog fra produktteamet: http://weblogs.asp.net/atlas-team/rss.aspx
Og her kan man roligt regne med at de interessante ASP.NET dukker op meget tidligt, og formuleres så det er til at bruge – ScottGu's blog: http://weblogs.asp.net/scottgu/